Læs hvad mine klienter har at sige om behandlinger og træning. Og har du selv gode oplevelser med body-sds behandling eller body-sds træning, skal du være mere end velkommen til at sende en udtalelse til mig, som jeg kan dele her på siden.

Med en plan der gjorde at jeg skulle have to meget sammenlignelige ture på hometraineren før og efter din behandling, var det meget interessant hvor stor en forskel der var. Første tur var en god tur med nogle længere intervaller i jævnt tempo og der var fint med energi og kun en smule ømhed i anklen til tider. Turen efter din behandling skulle primært bestå af korte int. i højt tempo, så der var langt i ovnen til en hård time. Men det endte med at vise sig at der virkelig var hul igennem. Jeg rullede nærmest bare igennem intervallerne med de planlagte watt. Så de sidste par intervaller satte jeg både tid og tempo op, da der var masser at skyde med. Og jeg mærkede intet til svangsene, ankel eller lægge. Og så havde jeg jo endda første pas i benene. Det var en markant forskel og fedt at opleve. Jeg har jo altid mærket en god effekt af dine behandlinger, men idag kunne man nærmest se det med tal. Super fedt.


THOMAS ANDRESSEN, DEC. 16

Siden sommeren 2015 har vi ugentligt haft besøg af Toke Hougaard til Body SDS behandling af de ansatte. Med en arbejdsdag foran en computer kommer der let skavanker i bl.a. skuldre og nakke, men disse gener er effektivt blevet holdt nede af Tokes behandlinger. I tillæg til dette har vi også brugt Toke til at drøfte emner som kost, træning og mere personlige emner. Det har bl.a. betydet at vi har været på afgiftningskure, med vægttab og mentalt overskud som resultat. Alt i alt er jeg meget glad for samarbejdet med Toke, og jeg kan varmt anbefale Toke til andre, der ønsker at ”rykke sig” og få fokus på en velfungerende krop.


LARS GOTTLIEB, GOTT-IT APS, SEPTEMBER 2016

Da jeg kom hos Toke første gang, havde jeg i små 10 år dagligt døjet med stærke smerter i nakken og havde netop været sygemeldt med stress og angst – og jeg var slet ikke i kontakt med mig selv. Allerede efter første gang kunne jeg mærke en forskel. I de efterfølgende behandlinger, hjalp det mere og mere og jeg har nu færre smerter og fået en indre ro, som jeg aldrig har mærket før. Jeg er blevet bevidst om mange at de signaler min krop udsender og kan reagere på dem. Behandlingsforløbet har været helt utroligt, Toke er meget empatisk og sørger altid for, at man har sig selv med under hele behandlingen. Det gør også, at jeg bliver ved med at komme igen, både forebyggende og på dårlige dage; for har jeg lidt ondt i psyken, så hjælper hans behandlinger altid. Jeg kan kun varmt anbefale Toke Hougaard!


K.A. JANUAR 16

Hej Toke
Tak for i går – jeg er så glad, mit knæ og er ben er så roligt og uden smerter selv efter 5 km løb som aftalt med fysioterapeuten – du er en mirakelmager – TAK:-)


MARIA JESPERSEN, APRIL 16

”Body sds-behandlinger hos Toke Hougaard er for mig en direkte vej til at skabe balance og samklang mellem fortid, nutid og fremtid og det, som henholdsvis mit hoved og min krop gerne vil. Herigennem får jeg adgang til hidtil ukendte fysiske, psykiske og sociale ressourcer, som i høj grad gavner mig i min hverdag.

Jeg startede sds-behandlinger, da jeg led af migræne – en tilstand, som jeg stort set er kvit nu. Min krops signaler er i højere grad blevet et sprog jeg anerkender og sætter kurs efter. Jeg går regelmæssigt til sds-behandling, da rummet til fordybelse og selvindsigt er optimalt for mig. Jeg opnår indre ro og harmoni gennem behandlingerne – jeg mærker meget tydeligt, hvad der er min sande vej, hvad der er ”nok nu” og konstruktiv ageren kommer efterfølgende spontant. Siden min opstart på regelmæssig Body sds-behandling er mange ”brikker faldet på plads”. Det giver meget mere plads til at være mig i mit liv og det er selvsagt en gave :)”


TINA HANSEN, AUGUST 2015

Body sds er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.
Uden egentlig at vide hvad jeg gik ind til, bestilte jeg en tid til body sds hos Toke. Oplevelsen var fuldstændig ubeskrivelig og helt umulig at sætte ord på. Men jeg var et ton lettere da jeg gik derfra.
Mine regelmæssige besøg hos Toke sætter min krop og sind på hård arbejde. Virkelig hårdt arbejde. Jeg lærer noget nyt om mig selv hver gang, om jeg vil det eller ej. Aldrig har jeg blottet mit sind så meget for mig selv, og kun fordi jeg fuldstændig tryg i Tokes hænder, tør jeg, og får jeg, mod til at blive ved.
Efter mit første besøg sagde jeg til Toke: “jeg vil anbefale dig til alle jeg kender”, og det gør jeg.


NINA KRISTENSEN

Hvis du vil gøre noget godt for din krop og din sjæl, så skal du prøve at aflægge Toke et visit i hans nye klinik i Lyngby.
Toke evner at kombinere nogle fantastiske behandlingsteknikker i et på samme tid professionelt og afslappet miljø.
Personligt bruger jeg selv Toke som et kompliment til en stresset hverdag, hvor sund kost og motion ikke alene kan opretholde kroppen i den hensigtsmæssige balance.
Alle kan benytte sig af Tokes behandlinger, som bliver skræddersyet til den enkeltes behov på dagen. Selv har jeg taget vidt forskellige ting med mig fra behandlingerne – lige fra fornyet gåpåmod og et friskt sind til konkrete målsætninger. Fælles for hver behandling har dog været en skøn følelse af velvære bagefter.


JANNIK DUE

Abakion tilbyder som it-konsulenthus massage og behandlinger til alle sine medarbejdere. I den forbindelse indgik vi samarbejde med Toke Hougaard som Body-SDS terapeut januar 2016 og har ham stadig. Som terapeut tilbyder Toke behandlinger, der går mere grundlæggende til værks end den typiske massage. Toke behandler både arbejdsskader og sportsskader som dårlig knæ, dårlig ryg, hold i nakken, spændingshovedpiner, muskelsmerter m.m. Toke er ikke bare en dedikeret og dygtig fysisk behandler, han er som person umiddelbart tillidsvækkende, venlig og empatisk. Det er kvaliteter, der er nødvendige for en behandler for at skabe den tillid og gode atmosfære, der gør at man som medarbejder har lyst til at få behandlinger.

Vi giver Toke vores varmeste anbefaling som Body SDS terapeut (men kun hvis det betyder, at han stadig har tid til os)… !


med venlig hilsen/ Kind regards