Jeg føler mig utrolig taknemmelig!

Faktisk har jeg denne følelse på mange områder af mit liv, og gør meget ud af konstant at minde mig selv om det. Grunden til at jeg skriver dette her og nu, er at jeg er omgivet af mennesker, der hjælper mig. Og lige i dag, hvor jeg skriver dette, kom et af disse fantastiske mennesker forbi for at forberede en fotosession i min klinik. Han brugte en time på at teste lysopsætning, vinkler, farver og en masse, som jeg ikke forstår mig på – alt sammen for at kunne hjælpe mig med at få nogle flotte billeder til min hjemmeside.

Uden at skulle have noget igen. Uden opfordring. Han hjælper blot fordi han vil gøre noget for mig!
På samme måde har jeg mennesker i mit liv som har hjulpet med revision, hjemmeside, reklame og meget mere. Uden at få noget igen. Blot for et ”tak”.

Tak er kun et fattigt ord, siger man. Men alligevel er det den løn som disse mennesker har fået. Så hvorfor gør de det?

Svaret skal findes, tror jeg, i begreberne motivation, samhørighed og værdier.

Følelsen af lykke og tilfredsstillelse kommer altid når vores situation og handlinger passer til det indre ”kort” vi har for verden. For rigtig mange mennesker er dette kort ikke kendt.

Ved du for eksempel hvad dine 5 vigtigste værdier er? Og lever du det liv du gerne vil?

Hvis ikke kan jeg anbefale at finde ud af det. Men det er ikke det, der er væsentligt i dette blogindlæg. Min pointe er, at for rigtig mange af os, er en af de vigtigste værdier noget i retning af ”at bidrage”, ”skabe glæde” eller ”kærlighed”. Og når det er tilfældet, er vi nødt til at gøre dette for at opnår følelsen af balance.

Dermed opfylder vi vores egen ide om hvad et meningsfyldt liv er – selvom vi ikke er bevidste om det – når vi uegennyttigt bidrager positivt til et andet menneskes tilværelse.

Motivation er også interessant. Undersøgelser har vist, at vi er utrolig motiverede for at lave frivilligt arbejde. Men så snart man begynder at tilbyde frivillige penge for deres indsats, så daler motivationen. Pludselig kommer der en berettiget forventning om at en given opgave bliver løst på en bestemt måde til en bestemt tid. Man er så at sige mere låst til opgaven.

Det er altså i høj grad ”lysten der skal drive værket”, for at hive et andet gammelt ordsprog frem.

Penge motiverer for en kort stund, men som regel bliver vi efter noget tid ligeglade eller ligefrem utilfredse over den samme løn. Så igen vil jeg hive samme pointe frem: Det der motiverer os dybest, er at leve op til vores egne idealer, vores eget indre kort over hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er vigtigt og ligegyldigt.
Endelig så tror jeg på, at en af de stærkeste drivkræfter for langt de fleste mennesker er samhørighed. Vi ønsker at passe ind i flokken. Vi ønsker at blive anerkendt, som vigtige individer for det er rent evolutionært med til at sikre vores overlevelse.
Og hvordan bliver man bedre anerkendt som en vigtig del af flokken, end ved at bidrage og gøre sig selv ønsket, uundværlig og værdsat.

Fra mit eget perspektiv kan jeg kun sige følgende:

Jeg bliver dybt taknemmelig over, at andre mennesker giver mig så meget af dem selv!
Og ikke mindst får jeg i høj grad lyst til også at bidrage, så andre mennesker kan få samme fantastiske følelse af glæde og taknemmelighed. Jo mere man får, jo mere får man lyst til at give. Og jo mere man giver, jo mere får man.

Tak!