Da jeg sidste sommer var på cykelferie i de Italienske bjerge var der, ud over storslåede udsigter og fysiske udfordringer, én ting, der gjorde et rigtig stort indtryk på mig: Når vi kom igennem de små bjerglandsbyer, sad der ofte ældre mænd på små taburetter og lavede ingenting.

Absolut ingenting.

De sad – ofte med albuerne på knæene og hovedet hvilende i hænderne – og kiggede ud over landskabet eller kiggede på de ganske få forbipasserende. Og den ro og tilfredshed de udstrålede, kunne jeg mærke tydeligt til trods for, at jeg var forbi dem få sekunder efter.

Og hvad er det så, der er så fascinerende ved denne evne til at lave ingenting?

Du kan til en start spørge dig selv, hvornår du sidst har gjort det – ingen fjernsyn, ingen telefon, ingen input overhovedet. Hvis du kan huske det, er det nærmest en bedrift i sig selv. For vores samfund kører i et helt andet gear. Vi skal gerne være på konstant i vores arbejdstid i effektivitetens hellige navn, og selv når vi skal stresse af, skal det gerne være effektivt.

”Jeg stresser af hver mandag aften mellem 19 og 20.15 på mit yogahold…” hører jeg klienter sige, og det er såmænd også rigtig godt. Men hvad hvis behovet er der onsdag? Ja, så er det de færreste der sætter tempoet helt ned, rydder kalenderen og giver sig selv plads.

Og én ting er at have intentionen om at lave ingenting. En anden ting er at være i stand til at lave ingenting. Når vores hoved, krop og nervesystem fra tidlig morgen til sen aften kører i højeste gear, er vi ikke bare i stand til at stoppe de mange processer, der blandt andet drives af de to stresshormoner kortisol og adrenalin. Det kan man blandt andet mærke som tankemylder og uro i kroppen og en følelse af at ”jeg burde lave noget”. Lyder det genkendeligt?

Og det er ikke så mærkeligt at vores hoved og tanker køre på fuld tryk hele tiden. Det siges, at mængden af input vi for 200 år siden modtog på et år svarer til den mængde vi i vores tid modtager på én dag. Og med krav om at være ”på” på arbejde, på sociale medier og med personlig udvikling, er der ikke meget der tyder på, at det billede kommer til at ændre sig de næste mange år.

Selv når vi slapper af, er vi på: På Facebook forholder vi os til et hav af mennesker i løbet af kort tid, og vi får konstant notifikationer om, at vi skal på igen, så snart vi har lagt telefonen væk. Når vi ser fjernsyn får vi 25 eller flere billeder at forholde os til hvert sekund, og selvom vi føler, vi slapper af, er vores hjerne meget aktiv.

Det korte af det lange er, at vores krop kommer ud af balance, når vi sjældent aktiverer vores såkaldte parasympatiske nervesystem fuldstændigt, men i stedet lever vores liv med et forhøjet niveau af stresshormoner. Det parasympatiske nervesystem står blandt andet for vores fordøjelse, vores sexlyst og vores restitution. Og denne manglende aktivering kan have konsekvenser for fordøjelse, humør, infektionshyppighed, koncentration, smerteniveau og meget mere. Det er bare at google stresssymptomer for at se en alenlang liste over symptomer.

Jeg tror at rigtig mange mennesker går rundt med et forhøjet stressniveau uden at vide det.

Men prøv at give dig selv en udfordring: Sæt dig en halv time og lav ingenting – absolut ingenting andet end at kigge ud i luften og trække vejret med dit grundåndedræt. Og mærk så efter om du kan nyde det.

For mange vil det være ulideligt efter mindre end 5 minutter – hvis du er en af dem, er der netop rigtig god grund til at fortsætte!