Mere end gang har jeg fået skæve blikke og øjne, der spurgte om jeg mon er total åndsvag, når jeg har sagt til mine klienter, at de bare skulle trække vejret og nyde den krampe, som behandlingen satte i gang. For de fleste mennesker er kramper noget uvelkomment, et udtryk for en fejlfunktion eller sygdom i kroppen, som vi skal undgå. Mit perspektiv er noget anderledes…

Men først lidt grundviden om kramper: Der findes to forskellige former for kramper.

Tonisk krampe er en statisk sammentrækning af en muskel. Det er den ”klassiske” form for krampe, som mange mennesker kender fra hård belastning i sport eller fra natlige opvågninger med smerter i læggene, der kan være ret intens. Hvis man googler kramper vil man kunne finde mange bagvedliggende sygdomme eller mangeltilstande. Kort vil jeg her fortælle at væske- eller magnesiummangel er kendte syndere.

Den anden type krampe kaldes klonisk krampe, og består af en række muskelsammentrækninger og afspændinger, der fører til små spasmer, som kan være lokale eller over hele kroppen. Denne type ses for eksempel hos epileptikere eller hos mennesker, der har været udsat for et voldsomt chok. Det kunne være i forbindelse med et trafikuheld.

Den umiddelbare reaktion jeg oftest ser eller hører om, er at folk ramt af krampe forsøger at komme ud af tilstanden hurtigst muligt.

Dette tror jeg ikke er hensigtsmæssigt.

I min optik er det kroppens forsøg på at afsyre en muskel, der er overspændt og som ikke kan tømme ud via lymfesystemet eller i kloniske tilfælde en måde at få et chok ud af kroppen.

Den bagvedliggende årsag til at krampen opstår kan sagtens være sygdom eller mangeltilstande, men selve krampen det er vores intelligente krops måde at skabe den bedst mulige balance i den givne situation. (Læs mere om hvad det vil sige at være i balance her)

En god grundregel når man arbejder med kroppen er, at for at en muskel skal kunne udvide sig helt, skal den først kunne trække sig helt sammen. Af samme grund kan man aldrig strække sig til en løs og smidig muskulatur, hvis der er affaldsstoffer og ophobninger.

Når jeg i behandlingerne sætter gang i lymfesystemet og aktiverer de steder, der er overspændt, begynder kroppen ofte selv at tømme ud – og det gør den ved hjælp af kramper. Disse er oftest toniske men af og til går kroppen også ind i spasmereaktioner, hvor muskulaturen afspænder sig selv klonisk, altså i form af rystelser og små spasmer.

Går man ud af en krampe før tid, tillader man ikke kroppen at ”rydde op” og tømme ud. Og kan man acceptere ubehaget i krampen, er det langt lettere at komme igennem til slutningen, hvor musklerne slipper helt af sig selv. Det er derfor jeg: ”Træk vejret og husk at nyde det…”

Et par interessante eksempler på hvor kramperne har hjulpet: Da jeg begyndte at behandle på fuld til fik jeg ondt i ryggen. Om aftenen når jeg lagde mig til at sove fremprovokerede jeg svang og lægkramper et par dage i træk. Mine gener i ryggen forsvandt som dug for solen og mine ben var langt mere afspændte.

En kollega fortalte en spændende oplevelse med en klient, der gennem mange år havde haft smerter i baglåret ved selv den mindste motion. Det viste sig at han havde været ude for et trafikuheld, hvor han var gået i klonisk krampe. Hans kammerat fik ham hurtigst muligt ud af tilstanden, da han var bange for at det var en farlig tilstand. Det betød at spændingen og chokket sad som en hukommelse i kroppen og fastholdt smerten. Ved behandlingen kom klienten i en klonisk krampe – og generne forsvandt efter én behandling.

Det er selvfølgelig ikke altid at det går så let, men min erfaring og kropsforståelse siger mig to ting:

  • Kroppen er meget intelligent og vil altid gøre det, der er bedst for at overleve og skabe balance.
  • Kramper kan være en hjælp til at afspænde og afsyre kroppens muskler, og jo flere gange man går ind i en krampe, des nemmere er det at være i.

Så træk vejret, smil – og nyd din næste krampe. Den vil dig det godt!

Læs mere om andre reaktioner på behandlingerne her.