Du kender det med garanti: Endelig langt om længe banker den hårdt tiltrængte ferie fra jobbet på døren. Første feriedag kommer – og så bliver du syg. ”Øv, hvor uheldig har man lov at være…”, tænker du. Men da du kommer tilbage på din pind efter 3 alt for korte uger, kan dine kollegaer fortælle om nærmest samme mønster.

Er det mon et tilfældigt sygdomsbillede? Eller har der bare været en virus i omløb på dit arbejde, som uheldigvis ramte lige inden ferien? Sandsynligvis er svaret nej til begge dele!

Din krop kan klare store belastninger over lang tid (læs desuden om den umærkelige stress, der bygger sig op over tid), og så længe stresstilstanden varer ved, reagerer din intelligente krop ved at håndtere dette på bedste vis. Den slår over på det sympatiske nervesystem: Den sætter niveauet af stresshormon op, dæmper smertesignaler, danner tankemylder for at fastholde dit fokus på at løse konflikten, øger væksten i relevante organer (Ja, celleforandring kan være kroppens respons på at du stiller store krav til den på specifikke fronter) og forbereder i det hele taget kroppen på den kamp, der finder sted så langt ind som på celleplan.

Så kommer ferien og du puster endelig ud.

Ja nærmest bogstavelig talt, for når vi er ”i kamp” er vores åndedræt langt mere fokuseret på indåndingsfasen og dermed spændingsopbygning, mens vi, når vi endelig kan tage den med ro, får sluppet vores udånding fri og dermed afspænder kroppen og fortæller den, at det nu er tid til at restituere.

Og restituere gør den så – for fuld kraft. Og så bliver du syg!

Nu er kroppens ”konflikt” nemlig løst og en ny fase i kroppens intelligente balancering af sig selv går i gang.

Hvad er det egentlig der sker? Jo, nu får kroppen det nødvendige overskud til at rydde op. Immunsystemet går i højeste gear, reparerer kroppens celler og væv, kroppen sætter gang i fordøjelsen, som kan reagere med løs mave pga den øgede aktivitet. Du vil sandsynligvis føle dig utrolig træt, måske tanketom og drænet. Kropstemperaturen stiger (feber), organernes tilbagevenden til normal kan medføre alle former for infektioner, ledsmerter, hovedpine mm.

Restitutionsfasen er vigtig men absolut ikke nødvendigvis en behagelig fase. Faktisk er ca. 70 % af vores symptomer at finde i denne fase[1], og garantien for en vellykket tilbagevenden til balance kan ingen få. Især ikke hvis vi har stillet meget urimelige krav til vores krop og sind

Jo længere stressperiode, jo længere restitutionsperiode. Så har du stresset kroppen igennem mange år uden at få fjernet årsagen, kan restitutionsfasen ligeledes vare flere år. Et godt eksempel herpå er min egen mor, der efter et arbejds- og privatliv med voldsom ubalance gennem mere end 20 år, den dag i dag, 7 år efter sin pension stadig til tider oplever ekstrem træthed mm.

Betyder det så at vi skal byde vores symptomer velkommen?

Ja, det gør det! Især hvis symptomerne forværres i hvile, kan du regne med at være i gang med en restitution. Kroppen er intelligent på et niveau der ligger uden for de flestes fatteevne. Så betragt symptomer som kroppens fortælling til dig. Lyt! Giv tid! Understøt med gode vaner. Og vær meget bevidst om, at hvis du ikke fjerner dig selv fra de årsager, der stresser kroppen hvad end de er fysiske eller følelsesmæssige, så vil kroppen ikke genfinde sin balance.

Og hvad med dem, der aldrig bliver syge når ferien starter?

Ja, de har fat i den lange ende, når det kommer til at få ro, mening og et afslappet åndedræt ind i deres hverdag. Og hvem ved; måske de også har gode vaner, der understøtter en sund og balanceret krop: antiinflammatorisk kost, rigelig med frisk luft, vand og motion, jævnlig vedligeholdelse af kroppen, samt rytmisk og rigelig søvn.

Pas godt på dig selv og lyt til dine symptomer!