Coronatiden har været utrolig hård for mange børn. Savnet af legekammeraterne har for de fleste børn været frustrerende, men for nogle har det haft større konsekvenser i form af blandt andet angst. Angst er en af de voldsomme følelser, der kan ændre hele dynamikken i en familie, og mange forældre føler sig magtesløse. Der er heldigvis mange gode værktøjer, der kan hjælpe.

Af Body SDS terapeut Toke Hougaard

Som Body SDS kropsterapeut er min indgangsvinkel det kropslige og især samspillet mellem krop, følelser og tanker. Og der er masser af litteratur og forskning, der underbygger, at blandt andet vejrtrækningsøvelser samt tryk og massage på specifikke steder på kroppen kan dæmpe de signaler fra barnets krop, som sætter skub i den frygtfyldte tankespiral.

Hvad er angst?

Angst er en naturlig overlevelsesmekanisme, som sender en kaskade af hormoner og nervesignaler igennem kroppen, når vi oplever en farlig situation. Dette er enormt smart, hvis vi står over for en løve, men desværre oplever mange, at følelsen opstår i ufarlige og uhensigtsmæssige situationer. Dette skyldes, at hjernen ikke skelner mellem ”den virkelige verden” og den verden, vi selv konstruerer i vores hoved. Virkeligheden går gennem et filter, før den kommer ind i os via sanserne, og afhængigt af, hvordan vi har programmeret dette filter, kan forskellige mennesker opleve præcis den samme situation på vidt forskellige måder.

Forestil dig en hund, der kommer mod dit barn. Hvis filteret er programmeret til; ”der kommer et farligt rovdyr, der nok vil bide mig”, så vil der opstå en angstreaktion i kroppen. Er filteret derimod programmeret til at sanse ”en sød, blød og glad legekammerat”, så vil der opstå en glædesreaktion. Præcis den samme situation kan give vidt forskellige reaktioner og følelser.

Kropsterapeutiske værktøjer

Når et barn bliver angst, kan det skyldes mange ting. Et stort chok, en uhyggelig historie, et billede af noget truende. Uanset hvad årsagen er, vil der samles en voldsom energi i kroppen. Denne energi bliver dannet for at sætte os i stand til at flygte eller kæmpe. Desværre er der ofte ikke noget at kæmpe imod eller flygte fra, og derfor vil energien forblive ophobet i muskler og organer. Prøv at forestille dig en zebra, der netop er undsluppet en sulten løve. Den kommer retur til flokken, hvor den begynder at ryste voldsomt over hele kroppen. Et minut eller to efter er den resterende energi sluppet ud af dens krop, og den er rolig og klar til at genoptage et normalt liv. Dette er tvingende nødvendigt for at overleve i den barske natur. Desværre kan vi mennesker med vores højt udviklede bevidste hjerne overtrumfe dette instinkt.

Heldigvis har vi værktøjer til at hjælpe kroppen med at slippe ophobede følelser og energi i kroppen. Her kan du læse om nogle af dem.

Vejrtrækning

Ved angst stopper vejrtrækningen omkring solar plexus. Prøv at lægge en hånd på navlen og en hånd på brystkassen, mens du ligger på ryggen. Navlen skal løfte sig som det første. Hos mange mennesker bevæger den nedre del af maven sig slet ikke, hvilket har store negative konsekvenser for vores helbred og balance.

Guide dit barn i at trække vejret ind gennem næsen, så maven bliver stor og rund. Læg hånden på barnets mave for at skabe bedre kontakt. Prøv langsomt at få brystkassen til at bevæge sig mindre og mindre i vejrtrækningen og lad tempoet blive langsommere. Til at starte med kan det føles mærkeligt og anstrengende. Med øvelse sker det helt uden nogen som helst form for anstrengelse. Lad udåndingen komme ud af munden som et stort hørbart suk, men stadig uden nogen form for anstrengelse. Denne vejrtrækning kan være et godt værktøj til at skabe ro for barnet i svære situationer, men det er nødvendigt at øve det i situationer, hvor der er ro på.

Kropsberøring

Ifølge 1000 års erfaringer fra traditionel kinesisk medicin, sætter angsten sig rent kropsligt i de områder, der er relateret til nyrerne, og det er denne viden, der er grundlag for behandlingsformer som akupunktur, zoneterapi, body SDS m.fl. Derfor kan tryk og berøringer på disse områder virke beroligende og dæmpende på grundfølelsen af angst.

Massér skuldrene og sørg for, at skuldrene ”falder så langt ned som muligt”. En muskel i god balance skal føles som en mør bøf: blød men fast.

Tryk roligt men fast ind i området omkring bækkenkanten og ned i hofteskålen. Lad dit barn trække vejret som beskrevet ovenfor og mærk, hvordan området ”smelter” på udåndingen. Jo blødere mave, des bedre. Også lændeområdet og området langs rygsøjlen kan være gode områder at massere. Synes barnet, at det er meget følsomt eller kildent, ved du, at det er et vigtigt sted at få til at slappe af. Tag dig god tid og skab tryghed med rolige berøringer og rolig vejrtrækning.

Fjern sanseindtryk

Et stort problem for børn – men også for voksne – er, at vi bliver bombarderet med sanseindtryk dagen lang. Nogle vurderer, at vi i dag får lige så mange sanseindtryk på et døgn, som man fik for 400 år siden på et helt år. Når vi hele tiden fordøjer disse input, bliver der mindre tid og mulighed til at mærke, hvordan vi har det. Derfor er det ofte helt rigtigt, når børn giver udtryk for, at de ikke rigtigt kan mærke, hvordan de har det.

Kan vi skabe nogle rammer, hvor der ikke sker noget, som hjernen skal bearbejde, kan vi ofte få børnene til at mærke mere og ofte også til spontant at give udtryk for, hvad der fylder.

Tag god tid til at putte i mørke. Lav eventuelt vejrtrækningsøvelser, massér, nus, syng eller hvad der nu skaber total ro. Giv masser af tid til spontan snak. Forbered dig på at rumme alle de følelser, der måtte komme op, uanset om de glade eller triste.

Alternativt kan en gåtur i naturen i fred fra andre mennesker være en måde at skabe ro til at mærke. Lyden af skov og hav samt farverne grøn og blå kan målbart ændre vores nervesystem til en mere rolig indstilling. Husk at være stille i perioder, så der bliver plads til den spontane åbning.

Mange muligheder

Vi kan ikke styre vores følelser her og nu, men vi kan blive bedre til at vælge, hvordan vi vil reagere på dem. Dette kan børn også lære og ved at arbejde kognitivt, kan vi ligeledes komme langt i processen med at gøre vores børn mindre angste og mere fyldt med godt humør og barnligt gå-på-mod.

Er angsten voldsom, kan det kræve professionel hjælp. Men uanset hvad, kan de gode råd i denne artikel bruges uden nogen form for risiko. I øvrigt både til børn og voksne.

De gode råd

  1. Lav vejrtrækningsøvelser
  2. Massér og tryk på udvalgte steder på kroppen
  3. Fjern sanseinput og skab rum til at barnet kan åbne sig
  4. Søg professionel hjælp, hvis angsten er voldsom