Alle der har fået en Body SDS behandling ved, at åndedrættet er en stor del af behandlingen! Mange har også oplevet at åndedrættet, der ellers er noget af det allermest naturlige vi kan foretage os, er vanskeligt at udføre korrekt.

Hvorfor er det så så vigtigt med det åndedræt? Jo, i en Body SDS behandling arbejder vi med kroppen, for at få den til at give slip på gamle spænd ophobet i muskler, organer og led.

For at kroppen kan det, skal der skabes kontakt. Det er indåndingen, der skaber kontakten til kroppen, og gennem kontakten øges kropsbevidstheden, der som regel er nødvendig for at kroppen vil slippe. Derfor skal der kvalitet i indåndingen.

Rigtig mange mennesker har et overfladisk åndedræt eller stresset åndedræt, der foregår i brystet. Ved at trække vejret i brystet benytter vi os af alle kroppens hjælpemekanismer til at få ekstra energi til en farlig eller stresset situation. Vi spænder for eksempel i skuldre og brystkasse, hvilket er et signal til kroppen om at sende stresshormoner ud i kroppen og øge spændingsgraden.

Smart hvis der kommer en løve forbi, men rigtig skidt hvis vi udsætter os selv for en permanent stresstilstand.

Benytter vi i stedet vores primære åndedrætsmuskel, mellemgulvet eller diaphragma, til at trække vejret med, skaber vi både bedre kontakt og mere ro til kroppen. Vores indånding bliver bedre og vores udånding, der har til formål at ”slippe” kroppens spænding kan ligeledes komme til sin ret. Mange mennesker vil gerne puste luften ud eller på anden måde forcere udåndingen.

I en body SDS behandling og i Body SDS træning arbejder vi med ”grundåndedrættet”, hvor luften skal slippes afslappet, som en ballon der åbnes.

Grundåndedrættet kan kendes ved at bugen løfter sig på indåndingen, mens der ikke er bevægelse i brystkassen. I udåndingen slippes luften afslappet med en lille ”ahh”-lyd i struben. Det lyder simpelt men ikke desto mindre, er det svært for mange.

På videoen kan du se det demonstreret – og så er det ellers bare at øve dig!! Se videoen her: aandedraet-video